Hvad i alverden er det for et samfund, hvor vi skal stræbe efter at arbejde så meget som overhovedet muligt, så vi kan tjene penge til at købe ekstra ydelser, så vi kan få passet vores børn i endnu længere tid hos fremmede mennesker i institutioner, hvor der i forvejen er lige rigeligt mange børn og lidt for få voksne?

Der er simpelthen så mange sider af det her, som jeg ikke forstår.

For det første. Det helt indlysende. Sætter vi børn i verden for, at de kan blive passet og opdraget af andre mennesker end os – deres forældre? Skal deres “hjem” være en institution og de voksne, de ser mest, være pædagoger? Jeg kender kun dygtige, professionelle og engagerede pædagoger, men det er netop det, de er; professionelle pædagoger. Børn har brug for forældre. Forældre, der ikke er ansat til at opdrage, udfordre og trøste, men som elsker dem betingelsesløst og kan give dem ro, styrke og kærlighed til at møde livet.

For det andet. Jeg har selv haft problemer med at finde det der forkromede fuldtidsjob. Med min uddannelse kunne jeg få årsvikariater på nogle forskellige gymnasier, fordi jeg ikke kunne få timer nok med min fagsammensætning. Nu har jeg to børn. Og jeg tænker; timer nok? Med 75% havde jeg så rigeligt timer! Tænk lige engang. 4 medarbejdere kunne dele 3 fuldtidsstillinger og samtidig være hjemme i ordentlig tid til at være lidt sammen med børnene, inden de er ved at dejse om af udmattelse, og alle bider af hinanden, fordi der ikke er mere overskud tilbage. Og det bringer mig straks videre til det næste.

Var der ikke også en fordel i at få nogle flere i arbejde i stedet for at dem, der har arbejde bare arbejder mere? Jeg forstår simpelthen ikke logikken. Der sidder nogle meget desperate mennesker rundt omkring – nogle med for lidt arbejde og nogle med for meget. At vi skulle blive et fattigere samfund af, at arbejdet bliver fordelt lidt mere ligeligt, det kan jeg ikke forstå.

Nej, jeg er ikke uddannet i samfundsøkonomi eller statskundskab. Jeg ser bare på livet, forældreskabet, karrieren og hverdagen herfra, hvor jeg står, og hvor rigtig mange andre står. Midt i livet, vasketøjet, selvstændighedsalder, pottetræning, børnehave- og dagplejestart, jobsøgning og iværksætteri.

Share