Jeg har for første gang i mit liv været udstiller på en konference. Mandag-tirsdag afholdt FOA deres årlige dagplejekonference med overskriften “Kvalitet i dagplejen”. Det var i Nyborg, vejret var skønt, og jeg var herre-nervøs. Jeg havde en stand sammen med bl.a. BabySams institutionssalg, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, Babytrold og Børneulykkesfonden. De andre solgte uddannelse, læring, udstyr – meget fine og store ting. Og så var der mig med mine rasleæg, kastagnetter, næsefløjter, sugerør med fløjte og alle mulige andre småting.

Forestil jer nu godt 600 kvinder primært i aldersgruppen 45+, der har siddet stille i 1-1,5 time og lyttet til spændende og lærerige foredrag. Dørene går op. Der er pause. De kigger rundt. På vejen ud mod solskinnet står en stand med kurve. Der er farverige og sjove ting i kurvene. Man kan betale med mobilepay og små fedtede mønter fra bunden af lommen. Og man kan vinde en tromme.

Jeg siger jer, der herskede kaotiske tilstande i de 15-30 minutter, hvor deltagerne var sluppet løs. Nogle enkelte måtte hives fra standen af de ansvarlige, så de kunne komme i gang med foredragene til tiden. Og da jeg kom tirsdag formiddag, var der gemt små stakke rundt omkring på min stand, som folk havde hapset og lagt til side. For tænk nu, hvis der blev udsolgt. Og der blev udsolgt. Dagplejere elsker tilsyneladende især kastagnetter med dyr og fløjtesugerør.

Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg skulle netværke lidt. Snakke med dagplejere og dagplejepædagoger om, hvordan de bruger musik i deres dagpleje, hvilke instrumenter de bruger og alt sådan noget. Jeg fik vel snakket med 1-2 stykker – sådan rigtigt. Ellers bestod mit arbejde sådan set bare i at skrive kvitteringer og lægge tal sammen. Og undskylde at der ikke var flere frø-kastagnetter.

Jeg havde en lille pose med byttepenge med. På et tidspunkt måtte jeg opgive at have pengene deri, og hældte dem ud på bordet. På nabostanden sagde de, at jeg skulle ønske mig en pengekasse. “Jeg har haft et kasseapparat”, kunne jeg fortælle dem, “men det har jeg solgt.” – “Krejler”, sagde de bare og smilede. Og det kan der jo være noget om.

Alt i alt har det været en rigtig god oplevelse, som jeg bestemt håber bliver en tilbagevendende begivenhed. Og hvis ikke det havde været for en horribelt høj revisor-regning, som lige har slået mig noget ud af kurs, så har det faktisk været et par rigtig gode uger. Jeg har haft slutspurt på børnetøjet, som nu er fjernet helt fra siden, og jeg har skiftet navn til tinytone.dk. Et definitivt punktum er sat, og nu er der kun én vej frem. I næste uge begynder Thomas og jeg at indrette nyt lagerlokale/showroom i Hundslund, og så slipper vi også for lageret herhjemme i løbet af sommeren. Det er tiltrængt!

Share