For, hvad der føles som, et helt liv siden blev vi gift. Det er nu ikke mere end 6 uger siden, men hvilke 6 uger! Det hele startede sådan set for 7 uger siden, hvor Thomas fik sommerferie. Det var ligesom startskuddet til en 3-trins-raket;

  1. ferie
  2. bryllup
  3. baby

Sådan havde vi planlagt rækkefølgen, og sådan blev det heldigvis også!

Det var en hård uge – højgravid og med klargøring af højskole-bryllup, men det korte af det lange er, at vi blev helt færdige og helt klar, så vi kunne nyde dagen i fulde drag. Det var en af de få dage denne sommer, hvor vejret var rigtig, rigtig godt, og vores lille intime bryllup med vielse i Odder Valgmenighedskirke og reception og fest på Odder Højskole blev den fineste og smukkeste dag, man kunne forstille sig. Hvis man ser bort fra de elefantstolper, jeg vraltede rundt på fra sidst på eftermiddagen (men som heldigvis kunne gemmes væk under kjolen), så var der faktisk ikke noget, vi ikke kan tænke tilbage på med ét stort smil.

Brylluppet kom, og brylluppet gik, og maven blev ikke mindre. Fødderne gjorde heller ikke. Ejheller anklerne. Og ledene i mine fingre begyndte også at gøre rigtig ondt. Vi prøvede lidt forskelligt; havearbejde, tonic, gåture, men jeg fik ikke andet ud af det end ondt i ryggen.

Så fredag morgen 13 dage efter det store ja i kirken, kunne vi endelig se en ende på graviditet og en start på livet som forældre til tre. Der er ikke meget at berette om selve fødslen. Jeg kunne mærke det med det samme, jeg rejste mig op af sengen om morgenen, men rigtige veer kom der først hen på eftermiddagen. Vi var på fødeafdelingen kl. 15.30, og hun blev født omkring 18.30. Husker ikke lige det nøjagtige tidspunkt – sådan er det tredje gang (og for så vidt også anden gang, men dog igen lidt værre). Jeg fik heller ikke noteret mig hendes cpr.nr. eller fødselslængde, inden vi tog hjem. Guldmedalje til den opmærksomme tredjegangsfødende… Men hun vejede altså 3836 g og var 51 cm lang. Cpr.nr. er en bitch af huske, men jeg øver mig.

Hvordan er det så at være mor til tre. Jo, altså. Birk fik sig et sæt skoldkopper af den ret skrappe slags i ugen efter brylluppet. Birk er jo 4 snart 5 år. Og han har er ret roligt gemyt, så selvom han var meget plaget og peb noget ved det, så kom vi da igennem. En ting er at at være gravid og have en jamrende dreng på 4 år. Noget andet er at have en nyfødt baby og en hysterisk skrigende 2-årig pige med “nuffen” (numsen, red.) fuld af sviende, kløende knopper. Det endte med, at den (efterhånden også ret hysteriske og) trætte mor sendte faderen på apoteket, og i direkte forbindelse gennem telefonen bad ham beordre, at vi skulle have noget narko, der VIRKEDE! Vi fik noget lokalbedøvende, som virkede i 20 min ad gangen, men det var bedre end ingenting.

Det var så starten på vores “sommerferie” og starten på vores liv som en familie på fem. Så er man ligesom i gang. Her er dit nye liv – get used to it! I dag er det så lidt over 3 uger siden, helvede brød løs. Første dag efter ferien, og de to store er sendt i børnehave og dagpleje. Lærke, som vores nytilkomne hedder, blev 1 måned i går, og jeg må sige, at vi har været utrolig heldige med det lille, smukke væsen. Ingen maveproblemer – højst lidt for meget gylp. Ingen udefinerbar uro. Bare en glad baby, som sover meget, spiser meget, bøvser meget, prutter meget og SMILER :o) Store smil til mor og far og storebror og storesøster. Det er så ubeskriveligt dejligt. De store elsker hende overalt på jorden, og så kan man ikke ønske sig mere. Ud over lidt mere søvn måske… og lidt flere hænder… og lidt mere energi også, ja… og en husholderske, ja, også det. Men VED I hvad? Vi har fået rengøringshjælp, og det er altså guld værd – helt og aldeles guld værd.

Nu vil jeg nyde stilheden i dag, indtil der kommer et par trætte børn hjem i eftermiddag. Det er altså ikke det bare pjat at holde hjulene i gang i tre uger med en nyfødt baby og en temperamentsfuld pige på 2 og en energisk dreng på 4. Jeg tror, det er godt for alle, at det er hverdag igen.

Share